Knit Love Wear
Knudsvej 30, 4623 Lille Skensved
Åbningstider - Afhentning:
Mandag-Søndag efter aftale
Knit it, Love it & Wear it...
Alt hvad hjertet begærer indenfor garn og strikketilbehør
Lækker og let raglansweater med pailletter. Sweateren er formet med vendepinde i nakken og har smukke drejede ribkanter i hals og bund, samt glatstrikket dobbelt strik på ærmerne.
Størrelser: XS(S)M(L)XL(2XL)3XL
Svarende til brystmål: 85(90)95(100)110(120)130 cm
Brystmål på den færdige trøje: 87(92)97(102)115(125)135 cm. Inkl. positive ease på ca. 2-5 cm efter vask.
Færdig længde midt foran: 49(49)50(53)56(58)60 cm inkl. halskant og ribkant.
Strikkefasthed: 15 masker x 22 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10x10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm 80 cm til glatstrik og rundpind 4,5 mm 80 cm til ribkanter, hvis du benytter magic loop teknikken til halskant/ærmerne. Alternativt kan du bruge strømpepinde 4,5 mm til ærmerne og 4,5 mm 40 cm rundpind til halsen.
Materialer: Kanterne strikkes i 1 tråd Silky Yak Lace sammenholdt med 1 tråd Yak Sock. Sweateren strikkes i 1 tråd Silky Yak Lace og 1 tråd Pailette garn.
Forbrug: Garn nr. 1: 200(200)250(250)250(300)300 g Pailette Garn fra Wolle Halle (200g = 520 m) og garn nr. 2: 100(100)100(100)150(150)150 g Silky Yak Lace (100g = 800 m) og garn nr. 3: 50(50)50(50)100(100)100 g Yak Sock (100g = 400m) til kanterne.
Garnalternativ: Silky Yak Lace kan erstattes med håndfarvet Alpaca Cashmere Lace eller Silke Mohair fra Knit Love Wear
Yak Sock kan erstattes med håndfarvet Merino Sock fra Knit Love Wear eller Merino Baby fra Katia.
Maria Bencke Damberg
Strikkedesigner, indiedyer og indehaver af www.knitlovewear.dk / CVR nr. 42 13 96 61
Knit Love Wear er lavet med passion for strik, kreativt håndværk og sans for kvalitet.
Mine strikkedesigns er kommet til verden med kærlighed og lysten til, at kreere noget smukt og unikt.
Alt mit garn er nøje udvalgt kvalitetsgarn fra anerkendte italienske og engelske spinderier. Jeg sælger kun garn, jeg selv kan stå inde for og som føles godt mellem fingrene, med en smuk indfarvning og som har en bred vifte af farver.
Mit håndfarvede garn er unika, da jeg farver i små portioner.
Strikketilbehøret jeg sælger på shoppen, er nøje udvalgt og støtter op om "small makers" både i Danmark og udlandet.
Jeg har en forkærlighed for bæredygtige alternativer. Jeg tror på at vi alle er med til at præge den verden vi lever i og det aldrig er for sent at prøve nye alternativer. Derfor vælger jeg også indimellem at indkøbe anderledes typer garner af mere bæredygtige alternativer til uld, bomuld, mohair mv., simpelhen fordi jeg ikke kan lade være med at blive inspireret.
Åbningstider - Afhentning:
Mandag-Søndag efter aftale